Digital opdragelse på alle planer

Digital opdragelse på alle planer

I slutningen af februar begynder en af de mere interessante opgaver jeg har haft i min karriere som selvstændig.

Behovet for at forstå vores børn og unge nævner jeg ofte som en samfundsopgave, hvor alle voksne med kontakt til dem skal deltage i. Heldigvis er jeg ikke ene i denne antagelse, hvilket mine samarbejder med mange forskellige aktører på fortrinsvis uddannelsesområdet men også TDC har vist.

I slut august blev jeg så kontaktet af en instans i samfundet, som jeg ellers ikke har haft meget berøring med: Folkekirken.

Ønsket om at følge med de yngre generationer var blevet klart for Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter, som gennem konfirmationen hvert år har store mængder børn mellem hænderne.

De så nødvendigheden i at klæde præsterne bedre på, og henvendte sig derfor til mig.

Resultatet er, at jeg I løbet af 2019 drager ud til 11 af landets stifter for at holde oplæg om vores digitale unger. Bakket op af en workshop med Finn Andsbjerg Larsen, som er leder af Konfirmationscentret, vil jeg gøre mit for at få folkekirken ind i den digitale tidsalder.

Der er ingen som kan påstå at mit arbejdsliv er ensformigt 😊

Skulle du have lyst til at hyre mig til et foredrag, kan du læse mere om det på Foredragsbasen.dk

Din krop, dit valg – men internettet husker alt

Din krop, dit valg – men internettet husker alt

Jeg er gået i gang med en debat som ikke kan vindes.

En debat, som rammer lige i kernen af #metoo, de 1000 sigtede i Umbrella sagen og lignende temaer, der har præget vores mediebillede længe.

Det er ikke en debat, som skal vindes, da det vil betyde at nogen taber og i denne situation kan vi ikke tillade os, at have tabere. Dertil er det for vigtigt.

Så, hvad drejer det sig om? Lad mig starte der, hvor jeg for første gang valgte at kommentere en andens kvindes billede på Instagram.

(mere…)

Dit digitale barn

Dit digitale barn

Dit Digitale Barn

Digital barndom og digital opdragelse er et af mine hovedemner, og specielt de seneste år har behovet været stort.

Her findes en masse artikler skrevet om emnet.

Propaganda fra DR3 – en stor anke!

Propaganda fra DR3 – en stor anke!

Jeg er sur. Jeg er arrig. Jeg er indigneret. Jeg har lige set genudsendelsen af DR3's program 'Eksperimentet - er voldelige computerspil skadelige?' For en god ordens skyld lægger jeg ud med en disclaimer. Jeg er modstander af, at mindre børn spiller krigsspil, da...

læs mere
Min virkelige digitale virkelighed

Min virkelige digitale virkelighed

Dengang jeg var barn mødtes vi i skoler, gårde, klubber eller hvor der nu engang var plads. Som ung vendte verden og det sociale liv pludselig, da både hormoner og internettet kom til. Med alle de sociale online tiltag der findes i dag, er det pludselig almindeligt at...

læs mere

Anmeldelse: Plastic Surgery Barbara

Det er sjældent, at jeg sidder med en direkte dårlig smag i munden over en app. Ikke nok med det - jeg er lidt i chok over, at følgende app overhovedet får lov til at blive solgt til børn! Hvilken app? Plastic surgery Barbara. Kort fortalt er det en app, som først...

læs mere

Børns spil del 2 – hvad historierne egentlig betyder

ADVARSEL: Denne artikel er lang. Hvis du ikke kan overskue en masse detaljer, kan du gå til konklusionen på sidste side. Valget er dit: Vil du have hele historien, eller vil du nøjes med den lettere fordøjelige version? Det er et valg du bør tage på barnets vegne, så...

læs mere

Børns spil del 1 – sorter skidt fra kanel

Når en forælder vælger at lade sit barn se en film/ serie eller læse en bog, spiller indholdet oftest en væsentlig rolle. Der er for det meste tænkt over hvordan barnet vil modtage det sete/ læste, og ofte deltager mor eller far. Men hvad med spil? Nu er det ikke...

læs mere
Børn og unge på internettet og de voksnes ansvar

Børn og unge på internettet og de voksnes ansvar

Børn og unge på internettet og de voksnes ansvar Mandag D 18/2 afholdte Medierådet for Børn og Unge en debat hos Berlingske Media på baggrund af en ny undersøgelse om børn, unge og deres liv på de sociale medier. Denne undersøgelse var udarbejdet i samråd med...

læs mere

Historierne i spil

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i Play n Tell seminariet. Et seminar arrangeret af Media Desk Danmark - det kommende Et Kreativt Europa - med emnet historier i spil. 'Hvad er der så vigtigt i det?', kan nogle spørge. 'Hvad er der vigtigt ved en historie i en...

læs mere
Lovlig brug af internettets ressourcer

Lovlig brug af internettets ressourcer

De fleste kender til, at lav en Google billede søgning, hente et eller flere billeder og bruge dem til en festsang/ opgave eller noget helt 3. Men ved du, at det faktisk er ulovligt? Og ved du, at der findes lovlige alternativer? Ellers så læs med her. Det er så nemt...

læs mere
Pædagogik i cyberspace

Pædagogik i cyberspace

Der er ting jeg siger på mit arbejde, jeg aldrig ville have troet. Forleden var ingen undtagelse. "Du skal ikke slå ham ihjel", hørte jeg mig selv sige for 3. gang, hvorefter jeg befandt mig i en pædagogisk genkendelig situation vedrørende 3 drenge og deres manglende...

læs mere
Digital opdragelse – det er ikke så farligt

Digital opdragelse – det er ikke så farligt

Fra fokus til handling Der er utrolig megen fokus på mobning i disse tider. Både DR og TV2 har kørt succesfulde serier om emnet, og ved den internationale Sikker Internet Dag d. 5. februar 2013 var temaet Connect With Respect. Et tema som er mere relevant end...

læs mere
Børns leg anno 2013 – den digitale legeplads

Børns leg anno 2013 – den digitale legeplads

Børn leger og har altid gjort det. Leg er baggrund for al læring. Punktum Udråbstegn x 200. Voksne prøver at tilpasse deres børn den verden de voksne op i, og det har de også altid gjort. Nu om dage hedder det opdragelse. Vi er gået fra at børn skal være usynlige små...

læs mere
Dine børn er mine børn

Dine børn er mine børn

Når jeg omtaler mit arbejde for andre vil ordene "mine børn" ofte blive sagt. Jeg er ikke selv mor, så det skal ikke forstås i gængs forstand men som en beskrivelse af det forhold jeg som pædagog får til de børn jeg arbejder med. For hvad skal jeg ellers kalde dem? De...

læs mere
Pigen med noget på hjertet

Pigen med noget på hjertet

Selvportræt af Julie

Julie er som sådan en helt almindelig pige på 16 år. Der, hvor hun adskiller sig fra hovedparten af andre teenage-piger er, at hendes liv har været hårdere end noget barn i Danmark burde opleve. Siden hun var 9 år, har hun været på opholdsteder udenfor familien. Vi mødtes første gang i juni.

Før sommer startede jeg et samarbejde med Dell EMC om Hylleholt Opholdssted for piger i Faxe Ladeplads.

Et sted, hvor piger mellem 13 og 22 år bor, når det ikke længere er muligt at bo fast hjemme. Fælles for dem er, at de har oplevet svigt gang på gang, og derfor er endt i kategorien ‘svigtede børn og unge’. Jeg tog derned for, at holde et oplæg for pigerne.
Målet: At give dem muligheden for, at få bare lidt af magten tilbage over deres ofte magtesløse liv.
Midlet: Teknologi.

Denne artikel er lavet med samtykke fra Julie – en af de modigste piger jeg længe har mødt.

(mere…)

Mobiltyveri i skoleregi

Mobiltyveri i skoleregi

I debatten om mobilfri skole og indsamling af mobiler, kommer her et mindre benspænd.

To 4. klasser fik angiveligt stjålet deres samlede indsamlede mobiler på Sundbyøster Skole Amager fredag d. 18.11.17.

Facebook debattenI en debat på Facebook-gruppen Amager fortæller en bruger om episoden, som selvfølgelig skaber harme og vrede. For – hvem vil stjæle fra børn?

En forælder rapporterer i tråden at hendes datter så en ukendt mand gøre det, hvilket kunne tyde på, at det er en som ikke er ansat. Heldigvis da. Politiet har endnu ikke udtalt sig om episoden, men forhåbentlig kommer der noget snart.

Problemet her er mangfoldigt, og det sætter spørgsmålstegn ved mange ting.

Nr. 1: Hvordan er det muligt overhovedet at komme i nærheden af mobilerne?

Var de låst inde og var de godt nok læst inde? Et almindeligt skoleskab kan nemt åbnes, og et ubeskyttet og åbent klasseværelse er en smal sag at bevæge sig uset i. Havde skolen en politik om regler for opbevarelsen, og havde den taget stilling til sikkerheden?

Jeg er bange for at svaret nok er nej. Skolerne har ikke erfaringen, kapaciteten og udstyret til at håndtere værdisager af den mængde, som en hel klasses mobiler er. Det er jo en ny problemstilling, som mange ikke har forestillet sig kunne ske. Hvilket bringer mig til problem nr. 2:

Nr. 2: Hvordan sikrer vi at den slags ikke sker, og hvem har ansvaret her?

Fordi mobiler er privat ejendom, har skolen ingen erstatningspligt, hvilket sætter et nyt spørgsmålstegn ved tendensen med indsamling. Hvis der skal indsamles, hvordan skal det så gøres med acceptabelt sikkerhed? Den her slags tyveri må ikke ske, men det er en reel fare, som nu bringer forældrene i en udfordret økonomisk situation. Det er deres egne forsikringsselskaber, som skal erstatte mobilerne, men har selskaberne præcedens og erfaring til, at takle sagen? Det er ikke altid, at ens forsikring dækker stjålne genstande udenfor hjemmet.

Jeg vil gerne ud over synspunktet ‘så kan de lade være med, at tage dem med’ og tale om det faktuelle problem. Mange gange er det skolernes politik, at børnene skal have deres eget udstyr med. Stadig uden, at skolerne har ansvar for den medbragte teknologi. Det er noget af et dilemma.

Hvordan sikrer vi at den slags ikke sker? Jeg har ondt af de stakkels lærere, som skal håndterer situationen med børn, der er blevet berøvede i deres egen skole samt forældre, som nu skal finde den rette grimasse til hele situationen. Det bringer mig videre til problemstilling 3:

Nr. 3: Hvem rettes shitstormen nu imod?

Skal skolen nu stå skoleret, og hvad skal denne form for præcedens lære os? Autoriteten for skolen er dalet voldsomt, og det er hverdag at både elever og forældre konfronterer skolens personale.

Hverken lærerne eller skolens ledelse kan forvente lydhørhed her, og vi kan heller ikke forvente at svage sjæle blot lader være med at stjæle en anden gang. De stakkels ungers mobiler giver en idiot penge på lommen, og så længe de er nemme at komme til, vil det ske igen. Det er nemme penge. Mange af dem.

Hvis vi ser på den gennemsnitlige værdi af en hel klasses mobiltelefoner, 28 stks med en hovedvægt af iPhones og andre dyre smartphones i forskellige varianter, taler vi svimlende beløb på 6 cifre. En gammel iPhone kan sælges for flere 1000 kr., så det er en lukrativ forretning.

Nr. 4: Så hvad gør vi nu?

Der er tydeligvis behov for indsamlingen i flere skoler, siden de vælger at gøre det. Mobilen er kommet for at blive, og vi må tage stilling til de nye problematikker som følger med.

Endnu en gang kommer udviklingen og dens konsekvenser bag på os, og vi må tilpasse os på ny.

Havde mobilerne ligget i børnenes tasker, havde tyveriet været langt mere kosteligt i tid og muligheden for, at blive opdaget. Med andre ord gør indsamlingen det nemmere at stjæle dem i skoletidens små ubevogtede øjeblikke. Der skal findes en løsning, som gøres til en almindelig del af skolernes mobilpolitik.

Det var de første og mest nærliggende problemer. Jeg vil tillade mig at tage konsekvenserne af den slags tyveri et skridt videre. Ikke for, at male fanden på væggen men for, at tage worst case scenario med også. Når jeg, med mange års erfaring indenfor børn og teknik kan tænke tanken, kan folk med slette motiver også gøre det.

Nr. 5: Hvad med problematikkerne ved, at fremmede har børns mobiler?

Jeg forventer selvfølgelig, at børnene har kode på telefonerne og, at det derfor ikke er nemt at komme ind, men vil man ind, så er der mange metoder. Uden tab af dataen på mobilen, og data – uanset form – er guld værd. Det er med andre ord ikke kun selve mobiltelefonen, som har en værdi. At vide, hvad børn laver og har på mobiltelefonen kan bruges til mange ting, og ikke alle er særlig rare at tænke på.

Derfor håber jeg, at forældrene til børnene med de stjålne mobiler har skiftet kodeord på ALT, hvad børnene har. Sociale medier, spil og alle andre slags apps med brug for login. ALT. For adgangen til disse skal ikke falde i skumle menneskers hænder.

Mobiltelefonen er et meget privat stykke teknologi, som vi indretter efter egne ønsker og handlemåder. Vi skal være parate til, at vores brug skaber nye situationer og er vi ikke parate, skal vi lære af vores oplevelser.


Links relateret til teksten: