I den forgangne uge har der været heftig mediebevågenhed om en undersøgelse, der indikerer at brugen af tablet kan skade børn.
Min første reaktion? Jeg giver undersøgelsen ret.

Undersøgelser med vidtspredt fakta

Det er langt fra første gang at undersøgelser som denne dukker op, og der er en indædt kamp mellem fortalere og modstandere.
Fakta er blot, at vi endnu ikke ved nok til at vide, hvad der er beviseligt skadeligt eller gavnligt.
Der er massere af mennesker verden over, som gør deres bedste for at skaffe den data, men det tager år at få skabt nok.

Indtil da er det op til hvert enkel at se igennem de midlertidige undersøgelser, som kommer.
Og selv efter da, være kritisk, da undersøgelser kan foretages på mange måder.
Et gammelt ordsprog siger, at der er lige så mange meninger, som der bagdele (pænt omformuleret).
Det samme gælder måder at, udføre eksperimenter på.

Dårlige eksperimenter

Et godt eksempel var DR3’s program Eksperimentet – er voldelige computerspil skadelige?
Deres vinkel var tydelig fra starten, og manglede reelle videnskabelige fremgangsmetoder.

I denne omgang har undersøgelsen skabt en ny strøm af behov for, at ytre eller skabe meninger.
Bl.a. tog TV2’s Go’Aften emnet op med en vinkel, jeg fandt unuanceret.
Specifikt henviser jeg til interviewet med en mor, som har haft store problemer med sin dreng i børnehavealderen.
Han var begyndt at miste interessen for almen leg, og blev voldsom agressiv ved krav om at stoppe brugen af sin iPad.

Interviewet manglede rent den psykologiske vinkel på, hvorfor barnet reagerede så stærkt.
Jeg er godt klar over, at der i den type interview ikke er tid til det, men når menig mand og kvinde skal danne sig en mening, er det i sådanne programmer de får viden.

Moderen havde valgt forbud og senere begrænsninger. En taktik, som kunne være unødvendig, såfremt de havde taget den digitale opdragelse mere alvorligt fra starten.

Den virtuelle mur

Vi er tilbage til den mur, jeg syntes at støde på gang efter gang: manglen på digital opdragelse.
Et emne, jeg har skrevet om på mange forskellige måder efterhånden.

Den føromtalte mor har næppe gjort sig tanker om, hvordan hendes søns forbrug skulle være, samt hvilken rolle hun spillede i det.
Min erfaring er, at det gør alt for mange forældre ikke, når det drejer sig om digitale tilbud.
Det er ved at blive bedre i forbindelse med brug af internet, men det kommer bag på mange forældre at det er et fokusområde.
Ikke, at de er uvidende om at området eksisterer. De ved bare ikke hvor de skal starte, eller hvordan.

Artikler om digital opdragelse

I en artikel jeg skrev i 2013 omhandlende børnenes digital legeplads, er en af mine pointer at forbud aldrig har hjulpet til at fremme kommunikationen.
Samme år gav jeg gode råd om den digitale – og strengt nødvendige – opdragelse, hvor jeg gav 4 konkrete retningslinjer, som voksne bør følge.
Der er også råd til børnene (og deres forældre) i artiklen Pædagogik i cyberspace.

Store mængder skader oftest

Det er almen fornuft, at alt i for store mængder kan skade.
Selv gulerødder er usunde, hvis man indtager kilovis hver dag.

Tablet, mobiler og andre interaktive tilbud har stor indvirkning på børnenes hjerner.
Flere forskere har frembragt teorier om, at børnene får enorm stærk stimuli fra de interaktive medier.
Præcis, som hvis de reagerede på et andet menneskes ansigt eller en interaktion med et stykke legetøj, opnår børnene stimuli.

De knytter sig stærkt til deres digitale legetøj, og kan i praksis lege med sig selv i timevis.
Det er her, at der opstår problemer – specielt hos de små og meget påvirkelige børn.

Børn i digital trance

Børnene kan opnå en trancelignende tilstand i forbindelse med disse interaktioner, og moderen i føromtalte tv-show oplevede denne reaktion hos sin dreng.
Han oplevede så stærk stimuli, at han nærmest blev afhængig.

Hvis du tager helikopterperspektivet og ser ned på dig selv og andre voksne, kender du nok godt fornemmelsen.
Fantom-sms’er.
Behovet for at checke de sociale medier/ nyhedssider/ sportsresultater/ modetips osv.
Fornemmelsen af at være ‘nøgen’ uden mobilen.

Børn er ler

Du og jeg er voksne, udviklede mennesker. Vores mønstre for stimuli er ret fastlagte.
Barnet er en klump ler, som skal hjælpes på vej. OGSÅ når det gælder digitale tilbud!
Tv er ikke det samme, da den interaktive mulighed ikke er tilstedeværende. Endnu.

Så tablets og andre interaktive tilbud KAN være skadelige, men kun hvis det overforbruges.

Jeg er stærk fortaler for alt digitalt, men jeg er også forkæmper for samvær, nærvær og deltagelse.
Giv børnene en mental cykelhjelm, ved at være der for dem i deres digitale udvikling.
Du kan ikke holde dem fra skrammer, men de knækker ikke nakken og kommer sjældent alvorligt afsted.

Og kan vi så få lidt ro fra det massehysteri! Sgu.

Andre relevante artikler

http://www.theguardian.com/society/2014/jan/08/are-tablet-computers-bad-young-children

http://www.dagens.dk/videnskab/tablets-og-smartphones-kan-muligvis-skade-b%C3%B8rns-udvikling

http://www.huffingtonpost.co.uk/sarah-willis/technology-and-raising-children_b_5351810.html?utm_hp_ref=uk

http://abcnews.go.com/Nightline/video/generation-ipad-device-hurt-toddlers-development-18859646

http://barnard.edu/news/prof-tovah-klein-comments-technology-toddlers

http://www.wnyc.org/story/whats-goes-inside-toddler-brain/

http://www.theverge.com/2013/9/3/4660216/is-technology-scrambling-my-babys-brain

http://pulse.seattlechildrens.org/researcher-ipads-may-good-babies/

http://www.wired.com/2014/04/children-and-touch-screens/

http://www.npr.org/blogs/health/2014/03/16/290110766/parenting-in-the-age-of-apps-is-that-ipad-help-or-harm

http://www.stuff.co.nz/technology/gadgets/7454079/Switched-on-iPad-infants-put-to-the-test

http://www.joanganzcooneycenter.org/wp-content/uploads/2009/03/disfordigital_reports.pdf

http://www.foxnews.com/health/2014/03/18/kids-electronic-media-use-linked-with-poorer-well-being/

Pin It on Pinterest

Share This