Jeg blev for nogle uger siden fuldstidssygemeldt i mindst 1-2 mdr. Årsag: stress.
Efter, at have prøvet samtlige strategier muligt, måtte jeg opgive.
Implementeringen af skolereformen, samt fuldstændig omstrukturering på mit arbejde, blev for meget.

Det var satme hårdt at indrømme overfor mig selv, at det til sidst var gået for vidt!
Min familie havde i en måned forsøgt at få mig til at fatte, at jeg var for langt ude, men når man er pligtopfyldense og virkelig gerne vil… Ja, så er det svært at sige stop.

De berømte sidste dråber kom, da min afdeling af SFO’en blev fuldstændig omstruktureret og flyttet til nye (dårlige) lokaler, og mit værksted i praksis skulle genopbygges fra grunden.

Endnu en ting, at genopbygge…

Tilføj en større skoleomlægning samt udvidelse af spor, og jeg endte med at bryde sammen.
Havde det blot været en af tingene, havde det været nemmere at tage, men alle sammen. Det blev for meget.

Jeg er langsomt ved at finde hoved og hale i mig selv igen, og bloggen hjælper mig med at finde tilbage til mit kerneområde.
Mine egenskaber har ikke ændret sig – mit overskud forsvandt bare som dug fra solen.

Så mens jeg arbejder mig op på benene igen, vil der dukke nye og spændende ting op på bloggen.
Det er trods alt mit hjerteblog og min spidskompetence, så hvad bedre måde findes der :)?

En ekstra stor og kærlig tanke sendes til mine kollegaer, mine børn og alle jer andre, som knokler i den nye reform.
De, som enten skal, vil eller kan blive.
Jeg håber jeres hårde arbejde betaler sig og, at vores børn kommer til at trives.

Knæk og bræk!

Pin It on Pinterest

Share This