Jeg er sur.
Jeg er arrig.
Jeg er indigneret.

Jeg har lige set genudsendelsen af DR3’s program ‘Eksperimentet – er voldelige computerspil skadelige?’

For en god ordens skyld lægger jeg ud med en disclaimer.

Jeg er modstander af, at mindre børn spiller krigsspil, da deres hjerner ikke er modne nok til at tolke hvad de ser.

Når det så er sagt, vil jeg på det kraftigste klandre DR3 for en partisk, usaglig og useriøs udsendelse med ‘resultater’, som mest af alt minder om skolastik fra middelalderen.

Kort fortalt er eksperimentet baseret på 40 drenge over 20 minutter. Halvdelen spiller krigsspillet CounterStrike, mens den anden læser en ungdomsbog.

Herefter ‘tester’ de børnenes sensitivitet ved at udsætte dem for to tests.
Den første omhandler at de skal se voldsomme billeder.
Den anden omhandler et fingeret interview, hvor deres velvillighed til at hjælpe testet ved om de vil samle nogle blyanter op, som intervieweren ‘kommer til’ at skubbe på gulvet. Alt imens intervieweren fortsætter med at udspørge drengene.

Resultaterne læses bl.a. ved at observerer puls og ved at observere videooptagelser af børnene.
På forhånd er de to deltagende eksperter meget kritiske, og det er tydeligt at de tolker hvad de ser ud fra egne forbehold.
Specielt børnespykologens antipati skinner igennem hele eksperimentet.

‘Resultatet’, hvis man kan tillade sig at kalde det sådan, blev at læsedrengenes puls steg voldsommere ved synet af de voldsomme billeder, mens computerdrengenes ikke steg i lige så høj grad.
Samtidig hjalp 5 af læsedrengene med at samle blyanter op mens ‘kun’ 1 af computerdrengene gjorde det samme.
Så med denne meget snævre margin og ellers meget useriøse test, blev det konkluderet at der var en skadelig virkning.

Som fagperson med speciale i børn og IT mener jeg at hele forsøget var sat op til at fejle.

Til at starte med blev testen kun foretaget en enkelt gang over 20 minutter.
Der blev ikke taget stilling til børnenes psyker, miljø eller arv.
Der blev ikke stillet krav til forudgående aktiviteter, ej heller efterfølgende.
Eksperimentet blev ikke foretaget igen, hverken flere gange eller hvor forsøgsgruppernes aktivitet blev byttet om.

Derudover kommer der faktorer som, at drenge på 12-13 år meget sjældent vil finde det specielt spændende at sidde stille i 20 minutter og læse. Derfor vil deres puls være lavere.
Læsning er en ensom aktivitet, som ikke skaber deltagelse med andre, hvorimod computerspil ofte er omdrejningspunkt for stor social aktivitet.
Et faktum som testen viste men som blev udeladt.

Samtidig stimulerer computerspil flere centre i hjernen og holder en i gang, så pulsen vil være højere. Et faktum som testen også viste.
Engagementet ved læsningen var på ingen måde nært så dybt som ved computerspillet.

Jeg omgås dagligt børn, hvis forældre lader dem spille voldelige spil uden hensyn til alderbegrænsningen.
Selvom jeg langt fra er enig i deres beslutning, er børnene med normale familier, god social omgangstone og almen intelligens – følelsesmæssig såvel som intellektuelt – gode, rare unger.

Jeg har endnu ikke mødt et barn, hvis afstumpede natur skyldes voldelige spil.
Skulle der være manglende sociale eller følelsesmæssige egenskaber, er det aldrig i deres spilforbrug at grunden skal findes.

Derfor – kære forældre. Lad jer ikke skræmme af den slags propaganda!
Men lad for pokker også børnene være børn længe nok til, at udvikle en sund fornuft og et mere udviklet verdensbillede, før de spiller GTA og andre voldelige spil.

Ikk?

Billedet er et stilbillede taget fra programmet,

Pin It on Pinterest

Share This