Selvportræt af Julie

Julie er som sådan en helt almindelig pige på 16 år. Der, hvor hun adskiller sig fra hovedparten af andre teenage-piger er, at hendes liv har været hårdere end noget barn i Danmark burde opleve. Siden hun var 9 år, har hun været på opholdsteder udenfor familien. Vi mødtes første gang i juni.

Før sommer startede jeg et samarbejde med Dell EMC om Hylleholt Opholdssted for piger i Faxe Ladeplads.

Et sted, hvor piger mellem 13 og 22 år bor, når det ikke længere er muligt at bo fast hjemme. Fælles for dem er, at de har oplevet svigt gang på gang, og derfor er endt i kategorien ‘svigtede børn og unge’. Jeg tog derned for, at holde et oplæg for pigerne.
Målet: At give dem muligheden for, at få bare lidt af magten tilbage over deres ofte magtesløse liv.
Midlet: Teknologi.

Denne artikel er lavet med samtykke fra Julie – en af de modigste piger jeg længe har mødt.

Igennem billeder, tekst eller video kan deres historier formidles i formater som DE bestemmer. Formater, som ikke er dikteret af ulykkelige omstændigheder eller andres fortællinger om, hvem de er.
Gennem design, hvad enten det sker gennem kode eller grafik, kan de forme verden til det, de ønsker.
Citat fra artiklen Teknologi kan give pigerne magten (tilbage) over deres eget liv

Fra tale til praksis

Ca. 10 piger sad engageret og lyttede i 30 minutter. Det i sig selv var en sejr, for det er langt fra alle, hvor koncentrationsevnen er i top. Hvis de ikke gad at lytte, havde de gjort tydeligt opmærksom på det. Det gad de heldigvis, og det blev efterfølgende klart, at vi sammen havde en mulighed for konkret at vise pigerne, hvordan dette kunne udleves.

Dell har i 6-7 år supporteret Hylleholt med teknologi, gode oplevelser og rollemodeller, så det var nærliggende at jeg trådte til også. Med udstyret og rammerne i orden, drog jeg i starten af oktober derned med en fra Dell. Planen var 3 worshops på pigernes hjemmebane.
Hvis blot en enkelt af dem fandt en måde at bruge deres stemme på, var det en succes.

Vi forsøgte på ingen måde at ‘redde’ nogen. Det er sjældent en mulighed, når der er tale om teenage-piger, hvis liv har bragt dem ud af hjemmet.

Vi kan ikke stoppe piger fra, at føle sig magtesløse. Vi kan ikke forhindre, at behovet for kontrol gør visse piger til selvskadende. Vi kan endnu ikke forhindre, at piger i mange henseender anses som mindre værd, skrøbelige, andenrangs mennesker, brugsgenstande og meget andet.

Vi KAN og SKAL give pigerne adgang til de værktøjer, som kan give dem magten tilbage i et eller andet format, og her er teknologien den åbenlyse løsning.

Citat fra artiklen Teknologi kan give pigerne magten (tilbage) over deres eget liv

Fra frustration til handling

Julie havde allerede ved oplægget gjort opmærksom på sit behov for, at fortælle sin historie. Hun dukkede op på første workshop dag med en klar vision, som efter en del brainstorming blev til, at hun skulle begynde at blogge.

Billede fra 2. workshop dag

Jeg havde på forhånd valgt at bruge Wix.com til formålet, for på den måde nemt at give pigerne kontrol over både design og indhold. En af de seje DigiPippi piger havde i 2016 lavet to video tutorials om Wix, så de blev taget i brug.

Fra starten havde udgangspunktet været, at vi så om nogle af pigerne overhovedet ville dukke op. De søde piger er ikke de mest mødestabile og tilregnelige størrelser, men det er bare sådan det er. Ud over Julie kom 2 andre, som desværre faldt fra over de næste par gange.

Julie, derimod var på. På med på, på!

Alle de piger, som ønsker at ændre verden – hvad enten det er deres egen eller andres – kan gøre det. De kan starte allerede i dag! Der er desperat brug for dem i vores fælles fremtid, og alle fortjener en god fremtid.

Citat fra artiklen Teknologi kan give pigerne magten (tilbage) over deres eget liv

Titlen på bloggen kom nærmest med det samme:

Julies rejse fra lille pige til voksen kvinde

Da bloggen var sat op, var næste opgave at beskrive sig selv, så hvordan gør man lige det? Hvad vil folk vide, og hvad SKAL folk vide. Julie har valgt at stå frem med fulde navn, men først efter vi havde talt meget om betydningen af det. Der er tryghed i anonymitet, men for Julie er budskabet bakket bedst op af, at hun står frem. For hende handler det ikke om, at udstille sig selv. Det handler om, at bruge sin stemme, sine erfaringer og sit liv til, at fortælle om, hvordan det er at være op opholdssted.

Mange piger i denne situation kan finde på, at forsøge sig med forskellige former for selvkontrol, for det er menneskeligt, at have brug for en eller anden form for kontrol. Dette udmønstrer sig bl.a. i selvskade – fysisk og psykisk – eller skade af andre. Uholdbar og endnu mere nedbrydende adfærd, som gør det modsatte af, hvad pigerne ønsker sig.

I vores moderne tech verden, udmønstrer det sig også online. Med et kamera ved hånden, og en hel verden til at se med, kan pineriet fortsætte. Magtesløsheden videreformidles i et misforstået forsøg på, at have en eller anden form for kontrol. Det gøres i desperation og afmagt, og er en version af at tisse i bukserne for, at holde sig varm.

Citat fra artiklen Teknologi kan give pigerne magten (tilbage) over deres eget liv

Det første blogindlæg

Før sidste workshopdag havde Julie fået en opgave: Tænk på overskrifter eller små sætninger om emner, der skal blogges om. Det kræver lidt, at gå fra hjernemylder til indhold, så hun fik 14 dage til at gruble.

Resultatet var tydeligt, da vi ankom. Emnet var natterend, og arbejdet var nu at få et minde til, at blive en sammenhængende historie. Ved at genfortælle forløbet for mig i små bidder ad gangen, fandt Julie ret hurtigt ud af, hvad essensen var. Historien tog form mens hun skrev løs, for pludselig at stoppe op. Genkaldelsen af mindet havde medbragt følelser, som hun ikke havde tænkt over.

Når man har oplevet det, der på godt dansk hedder ‘en masse lort’ i sit liv, kan det kræve en del at tage hul på den slags følelser. At skrive dem ned og vise dem – det er en ren landevinding. Vi fik talt om følelserne og om, hvor stærkt det var af hende at stå ved dem. De kom med i indlægget, som i sidste ende ikke handlede om at rende rundt om natten men om venskab mellem sårbare piger.

Julie fandt sin stemme, fik sat den på skrift og fik julelys i øjnene over det. Og jeg er mega stolt over hende!

Følg Julies stemme

Da jeg skulle til at tage afsked med Julie den sidste gang, var det ikke en rigtig afsked. Jeg vil holde forbindelsen med hende og glæde mig til hvert eneste af hendes kommende blogindlæg.

I forbindelse med, at skrive denne artikel bad jeg hende om et godt billede. Det blev selvportrættet i toppen. Hun har fortalt, at hun vil arbejde på at få et nyt indlæg ud hver torsdag, og jeg læser med! Hop ind på http://bit.ly/juliepn eller følg med på hendes åbne Instagram profil på http://instagram.com/julienorgaardpedersen.

Pin It on Pinterest

Share This