Hvis du som menig person forsøger at komme igennem digital læring, og tekster om det, vil du med det samme slå hovedet mod en af vor tids mest irriterende mure: Buzz word muren.

Der findes snart ikke en ting, som ikke har mindst en fancy betegnelse, og ofte er den så dominerende, at de som underviser og udøver digital læring, er ved at blive søsyge af bar anstrengelse af at hoppe på bølgen.

Jeg stod på Læringsfestivalen og havde en samtale med to Coding Pirates kollegaer fra Aarhus, og emnet kom hurtigt ind på hvad man kalder ting, og til hvem.

Det er faktisk blevet sådan, at forskellige faggrupper har deres egne buzzwords for mere eller mindre det samme.
Ikke for noget – men det gør det dælme ikke nemmere!

I sidste ende står vi, og kan ikke se læringen for bar buzz word mure, og det gider jeg altså ikke.
Helt ærligt sagt.

I mandags holdt jeg et key note oplæg hos Microsoft vedr. 21st. Century Learning og Maker kulturen.
Her nævnte jeg også denne mur af buzzwords, fordi den står i vejen for det, den burde fremme.
Bagefter fortalte en af deltagerne, at han var blevet rigtig glad for at jeg bragte det op.
Det gik også ham på, og jeg har mødt mange andre, som også er ved at få grå hår af dem.

Ja, der skal betegnelser og benævnelser på ting, så vi får et fælles sprog, og dermed fremmer både didaktiske og praktiske mål.
Men…………..

Vi er ikke altid enige om, hvad de betyder. Med vi mener jeg os, som til dagligt udvikler den digitale læring, og forsøger at formidle den videre til de reelle brugere i skoler og institutioner.
Det lykkedes bare ikke altid, og så står lærer Peter samt pædagog Keld ofte og forstår ikke, hvad det er der bliver sagt.

buzzword-muren

De når muren, opgiver at klatre over den, og så stagnere de i skyggen af mastodonten.

Der skal ikke tales akademisk til praktikere, og med mindre nogen har tænkt sig at udvikle en ordbog i den nærmere fremtid, så skal vi altså slappe af med alle de ord.

Vi har et problem i de danske skoler og institutioner, hvor der smides penge ‘en masse’ efter digitale læringsmidler og gadgets, men undervisningen i, og introduktionen til dem, svigter.
Det gamle ordsprog med ‘Pennen er stærkere end sværdet’ gælder også her.

Vi skal og må ikke overskygge læringen med mure af endeløse buzzwords!

Så tænk dig om, næste gang du bruger ord som digital dannelse, medielæring, flipped classrooms og lignende.
Er det læringen du bidrager til, eller er det buzzword muren?

Link til andre artikler om emnet:

http://paedagonok.evafog.dk/?p=3862

Pin It on Pinterest

Share This