Dengang jeg var barn…

Ja, det er aldrig et godt udgangspunkt for nogen som helst form for informativ fortælling.

Ikke desto mindre er jeg nødsaget til, at hive clichéen ud af tasken, smække den på bordet og stå ved den.
For jeg er endnu engang endt der, hvor min fortids begreber og anekdoter må vige for ny viden.

Guskelov for det!

Så vi vender tilbage til ‘dengang jeg var barn’.

Dengang var ordet hacking allesteds nærværende.

Ordet blev brugt om alt, hvor man veg fra en producents oprindelige ide. F.eks. at skaffe sig adgang til steder man ikke burde, og ændre på noget.

Et ‘hack’ betød at man ændrede på ting, til sin egen fordel.

Hackere blev glorificeret i film, og mange computernørder (mig selv inklusiv) drømte om at have magten over de digitale apparater. Jeg var for ung da Tron (den oprindelige) dukkede op, men det er stadig en af de film som har ramt mig mest. Og så selvfølgelig den legendariske WarGame.

 

 

Det var sejt, og viste en form for overmenneskelig dominans over den digitale verden.
At det var lidt ulovligt og farligt på den gode måde, gjorde det endnu mere spændende.

Først i 90’erne begyndte hacking at være farligt på den dårlige måde.
Fra at ændre ting til egen vinding, skadede hackere ofte andre og stjal ting. Oplysninger, penge osv.

Hacking var ikke længere sjov og nuttet – det var faaaaaaarligt.

 

 

Modding begyndte så småt at stikke sit hovede frem, men det var stadig ikke mainstream.
Det bredte sig med internettet, hvorfor det tog noget tid at blive tilgængeligt for alle.

Hvor hacking indikerer at bryde ind i noget, er modding at tilføje noget ved at ændre på det eksisterende.

Så kom ‘nullerne’, og hacking var nu delt i 2 lejre – frihedskæmperne og de kriminelle.

Man hackede ikke kun computere nu, men også telefoner og alle andre nye tekniske apparater.
Vira dukkede op, hvor folk kunne hacke ens private computere og hugge ens data. Alt sammen meget skræmmende, og medvirkende til hackings ry.

Nullerne er også der, hvor ordet ‘modding’ dukker op for alvor.
Hvis hacking er ondt, er modding dens venligsindede fætter.

Selvom det mest er brugt i forbindelse med spil, bliver det efterhånden muligt at modde hvad som helst,
Ordet hacking er sendt i skammekrogen, og nu modder man.

Det er bare ikke alle, der har opdaget denne ord ændring 🙂

I de sidste 15 år er udviklingen gået stærkt, og modding er noget man bare gør.
Modsat hacking, selvom man med internettet nu kan lære det på 5 minutter.

Modding foretages af 8-årige i f.eks. Minecraft, og at kalde det de gør hacking, er vist som at sige ‘knæhøj karse’ til nogen, som ikke var født i 1960’erne.

Totalt umoderne og ofte komplet uforståeligt.

Så vil du være med på noderne, så brug ordet ‘mod’ sammen med børn og unge.
Du kan næsten ikke gå galt i byen!

Pin It on Pinterest

Share This