Hvis nogen har fulgt mig på Twitter, Facebook, Instagram eller LinkedIn den seneste måned, vil et altoverskyggende ord være tilstedet: DigiPippi.

Alle, som omgås mig privat, kan nikke genkendende til selvsamme ords konstante og insisterende gentagelse. Det fylder ganske enkelt det hele, og det skal det også!

På trods af, at jeg (syntes jeg selv) i lang tid har udført et stort og ret betydningsfuldt stykke arbejde i den digitale undervisning og pædagogik, er det nu frugterne høstes.

I form af DigiPippi har jeg formået at ramme noget, som folk åbenbart er enige med mig i: At piger skal lære teknologi, IT og digitale platforme på DERES præmisser.

Ligestilling? Ja tak!

Der er nogen som mumler ‘brud på ligestillingsreglerne‘ i krogene, og det skal de være velkommen til.

Og hvad med drenge/ pige spejdere? Er de diskriminerende? Argumentet er vel, at de har en afdeling til hver. Ja, men i teknik – hvor er pigernes afdeling?

Lige så snart der tales om noget, der er kønsopdelt, går nogle mennesker i det røde felt. Ret ofte mænd.
Det er en chance jeg tager fordi, hvis vi skal snakke ligestilling, piger og teknik skal der ske noget før, at det bliver en realitet!

Det kan argumenteres, at piger er blevet diskrimineret imod i årtier, og at flere firmaer, reklamebureauer og andre nemt kunne klandres for det samme.
Reklamer for teknik er målrettet drenge og mænd, og vi kvinder, som rent faktisk beskæftiger os med det, oplever ofte at blive set ned på, talt ned til eller fejlvurderet. Ganske enkelt pga. vores køn.

 

Der er nemlig ikke ligestilling på området, uanset hvad man kan ønske, og undskyld mig – men er det ikke vores alle sammens mål at det opnås?

Jeg er godt klar over problematikken og den potentielle beskyldning for dobbeltmoral, men så tager jeg den på mig.

Et løft der, hvor DE har brug for det

Pigerne har brug for et løft, og det skal ske i samvær med ligesindede. Både andre piger men også voksne kvinder. Rollemodeller og veninder.

Der findes mange initiativer, som støtter teknik i skolen og blandt børnene. F.eks. Coding Pirates, som jeg selv er frivillig hos. Virkelig gode programmer, som desværre ikke tiltrækker pigerne.

Ikke, fordi piger ikke finder det interessant. Et af de frekvente argumentationer, som jeg støder på.
Det gør de. Piger befinder sig bare ikke godt i det miljø, som pt. eksisterer.

I hvert fald ikke dem, som samfundet virkelig gerne så komme med på vognen.

De piger, som har stærke rollemodeller (fædre og mænd for det meste), og som kommer med i initiativerne, er vant til måden det foregår på. De har lært at tilpasse sig et maskulint miljø.

Det er der vel ikke noget galt i? Både og, for hvorfor skal piger tilpasse sig?
Bør de ikke varetages lige der, hvor DE har det bedst? I de sociale relationer de faktisk kræver, med bedre struktur og sikre rammer til at fejle i.

Vi taler om differentieret undervisning gang på gang, så hvorfor er det forkert hvis det er pigerne? Ganske normale piger?

 

For det handler ikke om hvad drenge og mænd kan eller ikke kan. Det handler om pigerne.

Måske er det ekstremt upopulært at sige, og hvis det er direkte ulovligt, så er der noget galt med loven.

Hvornår er det blevet forkert, at hjælpe dem som har brug for det?

DigiPippi er ikke tech feminisme, og hvis drenge vil se med eller være med, skal de være velkomne i pigernes univers. Det plejer nemlig, at være den anden vej rundt.

Der er brug for DigiPippi, og den respons og tilslutning projektet har modtaget, beviser det.

Den 1. september kl. 12 åbnes ‘sluserne’, og så ser vi hvad der kan gøres.
Jeg gør det sammen med 32 andre rollemodeller og over 10 skønne børnereportere (piger) i alderen 9 til 14 år.

Og jeg glæder mig!!

Pin It on Pinterest

Share This