Mobilforbud og mobilen som syndebuk – hvorfor forbud ikke er en løsning

Mobilforbud og mobilen som syndebuk – hvorfor forbud ikke er en løsning

At være imod mobilforbud er ikke et populært standpunkt. ‘Hvordan kan man dog være for noget, som er skadeligt? Mobiltelefoner er tydeligvis noget skidt, specielt for vores børn.’

I torsdags deltog jeg i DR2s Deadline i en debat med Imran Rashid og Lise Aammitzbøll la Cour om mobilforbud og mobilfri skole. Udgangspunktet var en kronik af Imran Rashid og Anette Prehn som udkom samme dag i Politiken.

Mobilforbud er en kortsigtet og uholdbar løsning. Vi kan ikke give en død dims skyldFolks reaktioner har mildest talt været blandede, men jeg forventede intet mindre. Det blev bl.a. kommenteret, at jeg var virkelighedsfjern og ikke havde forståelse for, hvad der sker i praksis. Af en eller anden grund gik det manges ører forbi, at jeg er praktiker som lever hvad jeg udtaler mig om.

Emnet om mobilforbud skal og må nuancere

Nuvel – i en debat, som vækker så mange følelser er det vel svært at høre helheden. Nogen må i sagens natur stå i skudlinjen sammen med mobiltelefonen, og der stiller jeg mig gerne. Emnet om mobilforbud skal og må nuanceres. Mobiltelefonen er i kommet offentlighedens søgelys og ønskes til ofring på skafottet i jagten på ‘den evigt gyldige årsag’. Konsensus er blevet, at mobiltelefonen er gerningsmanden.

Jeg ville være enig, hvis ikke det var at give en dims skylden. En død, mekanisk fremstillet ting. Mobilen hverken kan – eller vil være – skyldig i noget som helst, for det kræver bevidsthed. Det kræver fortsæt, hvilket et stykke teknologi ikke har.

At den kan tilføjes ‘personlighed’ og ‘handling’ gennem software og programmer, som tilpasser sig den menneskelige brugers behov og ønsker, gør den ikke levende. Det gør den ikke bevidst eller giver den evnen til forsætteligt, at skabe vaner og uvaner.

Derfor hverken kan eller vil jeg være imod mobiltelefoner og al anden form for ‘smart teknologi’.

Vi tilegner en død dims skyld

Det er mennesket, som bør være i fokus her, for det er os som er de eneste med ‘skyld’, fortsæt og evnen til handlinger. Enten som brugere eller som producenter.
Jeg er generelt tøvende med, at bruge begrebet ‘skyld’ i denne sammenhæng. Det er ikke brugbart, da det ofte ender i bebrejdelser og forbud. Netop det, som florerer på nuværende tidspunkt.
Vi skal væk fra denne tilgang og have fokus på menneskets interaktion med teknologien. Vi skal indse og anerkende det faktum, at vi ikke har brugt teknologien lige hensigtsmæssigt fordi vi ikke har vidst, hvordan dette skulle gøres.

Vi voksne – de såkaldte digitale indflyttere – har taget det til os med lynets hast, i hvert fald privat. Ingen har kunne følge med, så i den digitale og teknologiske udviklings slipstrøm er der sket det, som altid sker i ukontrollerede/ uforståelige miljøer. Vi har efter bedste evne forsøgt at tilpasse os, og nu står vi med konsekvenserne. Toget kører alt for hurtigt, og vi har valget mellem at stoppe helt ved, at smadre skinnerne eller sætte farten ned stille og roligt. Ingen af os har vidst hvordan vi skulle styre toget, så hvad gør vi?

Mobilforbud er en kortsigtet strategi

Jeg advokerer for, at vi bruger metoden at sætte farten ned, for historisk set har blitzløsninger sjældent gjort noget nemmere. Med hvert forbud er der kommet modreaktioner som ikke var særlig lødige eller praktiske. I min optik er det ‘tisse i bukserne for, at holde sig varm’ løsningen, som giver øjeblikkelig effekt men ikke gør en forskel i længden. Hvad lærer vi børnene ved at tage mobilen væk i læringssituationer, og kun give dem den tilbage til leg og underholdning?

Det korte svar er, at vi blot forstærker den eksisterende tendens. Vi lærer dem, at mobilen er legetøj frem for, at give dem værktøjerne den også tilbyder. Skal vi skabe livsduelige børn, som kan forvalte den verden de lever i og ruste dem til fremtiden, skal vi møde dem her og nu.

Selvfølgelig skal vi have mobilpauser

Jeg mener bestemt, at børnene skal have pauser fra mobilen. Mange af dem! Den skal ikke ligge under deres pude om natten eller bimle i lommen i undervisningen. Den skal ikke skabe isolering i legesituationer, bruges til at ringe til forældre ved konflikter i skolen eller institutionen.

Børn bør grundlæggende ikke udstyres med smartphones før de er gamle nok til at forstå dens værdi, og mobiltelefoner er ikke nødvendige for vores mindre børn. Fremadrettet bør vi alle tage det ansvar fra vores børn, og lade dem blive sluset stille og roligt ind i mobilens verden.

Det starter hos de voksne

Her og nu skal vi i fællesskab tage ansvaret og lære dem at bruge dimsen, som de allerede har. Forældre, pædagoger, lærere og politikere. Det starter hos os, kære medvoksne, og griber vi ikke muligheden mener jeg, at vi fejler endnu en generation af børn. Vi skal i gang med den digitale opdragelse, og det kan kun gå for langsomt.

Vores unge har været overladt til sig selv, og det er ren ‘Fluernes Herre’ online. Vi skylder dem at deltage, selvom vi med egne handlinger og mangel på samme har lagt grunden for deres liv allerede. Det vi kan gøre for de unge er, at give dem medansvar, demokratisk forståelse og bruge vores voksenhjerners kapacitet og erfaringer til, at råde og vejlede.

Det er ikke nemt men vi må ikke stoppe

Jeg har selv stået i klasseværelset. Jeg har selv stået på institutionens gulve. Jeg har vejledt og undervist kollegaer samt forældre, så jeg kender frustrationerne og problematikkerne på egen krop.

Der er intet nemt ved det her, men det bør ikke stoppe os fra at gøre det! Forbud stopper måske det nuværende slag, men kampen stopper ikke. Tiden for bevidst, digital opdragelse er inde, og første skridt er at tage ansvar. Ikke blot her og nu men i dag og hver dag herefter.


Links i teksten:

Indtrædelse i podcast universet

Indtrædelse i podcast universet

I dag starter et nyt kapitel i min medie udforskning. I dag starter Alphabølgen.

Alphabølgen er en podcast, som udkommer hver 14. dag, og som er farvet af børn, unge og deres voksne, som står og forsøger at finde vej. Både deres forældre og de profesionelle, som søger at skabe en brugbar fremtid med den digitale dannelse i fokus.

Podcasten er blevet til i samarbejde med Uffe Lyngdal Sørensen, som jeg gennem længere tid har sparret og kommunikeret med vedr. netop disse emner. Vi endte med at beslutte, at vores timelange Skype samtaler måske skulle deles med andre.

I første episode er temaet dine, mine og vores nyheder. Om måden vi indtager vores nyheder, hvordan man kender forskel på sandt og falsk og, hvad det der fake news egentlig er. Samtidig siger vi farvel til iPod’en, der nu er lagt i graven af Apple.

Klik ind på http://alphabolgen.dk/2017/08/03/alphaboelgen-episode-1-3-8-17/ og hør den første episode.

Historien om testen af den danske Sculpto 3D printer

Historien om testen af den danske Sculpto 3D printer

Jeg elsker 3D.

Lige siden jeg første gang mødte programmet Maya omkring 2003, har jeg været solgt. Alle sider af mit lige dele kreative og nørdede væsen fangede øjeblikkeligt mulighederne.

Efter en del års pause grundet manglende adgang til softwaren (som kostede mange penge), blev jeg introduceret for det gratis 3D program Blender og det var det. Ingen vej tilbage. Herunder kan du se 4 eksempler på, hvad jeg har lavet.

Et opslag delt af Eva Fog (@paedagonok) den

Et opslag delt af Eva Fog (@paedagonok) den

Med årerne mødte jeg det gratis – og nemme – online 3D program Tinkercad.com, som jeg siden har brugt til undervisning af børn og nybegyndere. Det er i forbindelse med undervisning i 3D design og print med DigiPippi Skole, at jeg fik muligheden for at låne en sprit ny Sculpto. En dansk produceret 3D printer, som printer på en cirkulær plade der bevæger sig, og som kun koster omkring 3000 kr. For ja, indenfor 3D printere er 3000 kr lidt. I hvert fald hvis de skal komme samlet. Et af Sculptos stærkeste salgsargumenter er dens nemme tilslutning. En konto, en printer. Hurtig afgang via mobil app eller web browser. Plug and Play uden, at man skal tage stilling til særlig meget. Langt hen af vejen holder dette argument men… der er et men. Det er desværre ikke problemløst, og for en komplet novice ville der være en del faldgruber.

 

Før jeg går i dybden med dem, vil jeg fortælle om mine første og indledende forsøg.

Opsætningen var nem, og efter lidt drillerier med at få filamentet (print tråden) til at ‘blive spist’ (Sculptos app bruger ordet – meget morsomt!), printede jeg noget via Thingiverse. En 3D portal, som gratis giver adgang til andres design. Det kræver særskilt login, men ellers gnidningsfrit. Printer du derfra, er der ikke så meget som kan gå galt. Det virker til, at Sculpto har sorteret i portalens designs og kun viser dem, som kan passe. Helt fint for nybegyndere. For de mere øvede er der muligheden for at printe sine egne designs. Nok om det nu. Kvaliteten af printet er, hvad jeg ville forvente af et produkt i det prisleje: fint men ikke fantastisk. Ved tykkere konstruktioner bliver den bedst, og ‘normal’ printopsætning er meget solidt. Små og fine detaljer er muligt, men der er en rimelig stor fejlmargin. Jo større printet er, desto bedre kan den lave detaljerne. Igen – godt print til prisen. Med øvelse kan du finjusterer dine designs, så de har større succesrate, men det er noget som sker med erfaringen. Sculptos smarte print metode er den styrke såvel som svaghed. Printpladen er rug og drejer rundt mens der printes. En arm bevæger sig i en halvcirkel fra side til side samt op og med. Det gør det muligt at printe en hel del, men laver nogle irriterende fejl. F.eks. har armen det med at støde på og derefter forskyde printet. Inde på Facebook gruppen Sculpto Gruppen har de fundet en løsning som består i, at der files et par mm af blæserens plastik. Sculptos CEO Simon Breum Fisker garanterer, at det ikke påvirker garantien at man gør det. Igen er vi dog ude i en løsning, som en nybegynder nok vil have svært ved at gennemskue, og som taler imod Plug and Play ideen. Da jeg startede med at printe med Sculptoen, brugte jeg det medfølgende filament samt printplade. Det var dog langt fra en simpel oplevelse, da jeg gik bort fra et super simpelt design fra Thingiverse. Printene fejlede gang på gang, også selvom jeg gik systematisk til værks og forsøgte mig med forskellige indstillinger og løsninger. F.eks. blev jeg rådet til at indgå firkanter, hvilket hjalp men ikke gjorde resultatet acceptabelt. Jeg blev skuffet, irriteret og gnaven, og efter flere dages tests var jeg klar til at give op. I stedet gav jeg det hele en chance til, og fik efter henvendelse til Sculpto tilsendt ny filament og en ny printplade. Det hjalp! I hvert fald på kvaliteten af printet. Det hjalp ikke på mine problemer med forskudt print og problemet med print højere end 5 cm. Jeg har indtil videre nægtet at slibe på den, for det er at forlade princippet om enkelhed. Desværre er jeg nok nødt til det, da mængden af erfaring taler for det.

Alt i alt er min endelige vurdering af Sculpto 3D printer, at den er fin til prisen men desværre ikke så simpel at bruge som der lægges op til.

Er man ikke bange for at tilpasse printeren, kan man få en masse godt ud af den, men det er stik imod den plug and play vinkel, som firmaet lægger op til. Som en mere krævende bruger, er der for mange ting der bare ikke spiller når det skal, og med tanke på, at printeren er købt af en kommune til skolebrug, skyder den forbi målet. Det er virkelig kedeligt at skulle skrive det, for jeg vil så gerne være positiv overfor produktet!

Ideen er god. Tilgangen er god. Designet er spændende. Prisen er god. Det er et dansk startup, som står bag.
Desværre er den – i min optik – kun beregnet til hyggebrug derhjemme. Kræves der mere, skal man være villig til, at sætte tid af til at gennemgå Facebook gruppen eller YouTube tutorials for, at løse de problematikker som opstår.

Til skolebrug kan jeg ikke anbefale den. Selvom jeg kender nogle, som bruger dem med succes, er jeg desværre bekendt med langt flere, som har et mindre positivt indtryk. Der findes printere med større stabilitet og mulighed for, at forbinde til forskellige computere og tablets uden at skulle logge ind og ud, til ca. samme pris. Selvom fejlprint er en del af livet med 3D print, skal frejlraten virkelig ikke overskride succesraten.
Samtidig skal tidsforbruget til opsætning, konfiurering og overvågning været ret lavt for, at det kan betale sig i en travlt skole eller institutionsdag.

Sculpto lever ikke op til denne udfordring. For mig var cou de gras’et da jeg forsøgte at printe en plade fuld af bogstaver ud, og det fejlede spekatulært. Det var der, at jeg pakkede printeren og gav den tilbage til skolen, som jeg lånte den fra. De havde allerede returneret de resterende købt på samme tid efter, at kommunens Pædagogiske IT konsulent havde haft lignende skuffende oplevelser med dem.

Mit håb er lige nu, at der kommer en Sculpto version 2, som tager alle de nuværende fejl i betragtning og finder løsninger på dem. En tur på Facebook Sculpto Gruppen viser de samme fejl igen og igen, hvilket desværre ikke er godt nok for mig.

Se alle billederne fra mine testuger her https://www.facebook.com/media/set/?set=a.625635620959190.1073741830.106141842908573&type=1&l=ed2e7ac4f6

En dag i uddannelsens tegn med børn og business

En dag i uddannelsens tegn med børn og business

I går skrev jeg følgende på min private Facebook side:


Torsdag d 8.6.17 var en af de dage, hvor det intet gjorde, at jeg ikke fik mange sekunders hvile.

Selvom det er hårdt at stå op kl. 5:20 for, at være i Ringsted 7:40, har det været det værd hver eneste gang. De fire gange jeg indtil videre har gjort det har nemlig været for, at lave DigiPippi SkoleDagmarskolen. En opgave, som er det værd. Hver gang!

Vi lagde ud med et besøg fra folkeskolen.dk, og endnu engang overraskede de seje piger os alle med deres kreativitet og evner.


Dagens udvalgte, lysende eksempel er Yara her, som trods sprogvanskeligheder har taget 3D design til sig, som var det noget af det mest naturligt.

Hun valgte at lave DigiPippis maskot, og gennemførte på fremragende vis. Yara er blot et af flere børn med enten sproglige eller sociale forhold, og alle har klaret sig fortræffeligt.

Så det var med trætte ben, armene metaforisk i vejret og hjertet fuldt, at jeg kl. 15 tog fra skolen med næsen mod DI Digitals Årsmøde.

Fra, at være i feltet med fingrene i dem, hele vores fremtid drejer sig om, skulle jeg holde oplæg om selvsamme fremtids skole. Godt og vel 17 minutters opråb til de omkring 200 topfolk og VIP gæster om fortidens synder og fremtidens nødvendigheder, samt den enorme vigtighed af rollemodeller, var mit bidrag.

Forgangne tiders IT politiske fejlforsøg i folkeskolerne blev fremhævet, og til slut en kraftig opfordring til de fremmødte: Skal noget ændres, er det dem der skal råbe op.

Trods usamarbejdsvillig powerpoint teknologi blev mit opråb hørt, og der kom tilkendegivelser fra mange af dem, som jeg gerne ville påvirke.

Takket være DI’s live stream er det muligt at se hele konferencen på video, og mit oplæg her

http://live.industrienshus.dk/fremtidens-uddannelser-kompetencer-i-det-21

I mellemtiden fortsætter jeg med at forme fremtidens tech-piger i den kommende weekend, hvor der skal fremvises 3D fra DigiPippi Skole ved Ringsted Børnefestival lørdag, og søndag holdes Mor og datter tech brunch på Enigma Post, tele og kommunikations museet.

Ses vi?

Kan skærmtid forsinke små børns tale?

Kan skærmtid forsinke små børns tale?

Den 4. maj blev der på ‘2017 Pediatric Academic Societies Meeting’, afholdt i San Francisco, fremlagt en rapport som peger på, at ‘skærmtid’ for helt små børn kan forsinke deres evne til, at tale.

Da denne undersøgelse dukkede op på de sociale medier var min første tanke: Åh nej. Nu er det kun et spørgsmål om tid før den bliver simplificeret, og fakta om emnet udvandes til fordel for sensations journalistik.

Vi lever i en tid, hvor der er skyttegravskrig mellem for og imod lejren. En tid, hvor data ikke kan tegne et entydigt svar på, om teknologi er fremmende eller hæmmende for børn.
Det er et enormt vigtigt emne, og det skal behandles med respekt og varsomhed for der er alt for mange følelser i klemme.

Som specialist i børn og IT gennem efterhånden 8 år, er jeg meget interesseret i al saglig forskning på området. Desværre har vi fået for vane at kaste os i grams med pseudo-videnskab og profetier. Denne undersøgelse må og skal ikke ende samme sted.

Så, hvad er det egentlig undersøgelsen viser?
Imellem årene 2011 og 2015 har 894 børn i alderen 6 til 24 måneder deltaget i et studie udført af det videnskabelige netværk TARget Kids!. Målet var at finde ud af om ’skærmtid’ udsatte børns sprogudvikling med udgangspunkt i at ‘skærme er over det hele’.

“Handheld devices are everywhere these days,” said Dr. Catherine Birken, MD, MSc, FRCPC, the study’s principal investigator and a staff pediatrician and scientist at The Hospital for Sick Children (SickKids)

Citat fra Science Daily 

Børnenes påvirkning blev testet i forbindelse med en obligatorisk test, som foretages af børn. En test kaldet ‘Nipissing District Developmental Screen and the Infant Toddler Checklist’, hvis formål er at opdage børns sproglige udvikling eller forsinkelse heraf. Her er et af spørgsmålene: ‘Siger dit barn 20 ord eller mere’. En standard som før 2011 hed 5 ord.

Det er forældrene selv, som besvarer disse testspørgsmål i forbindelse med barnets 18-måneders undersøgelse, der er standard praksis i Canada. Sammenligning med danske forhold kan ses på denne guide fra Furesø kommune.

 

Vil 30 minutter gøre 49 % forskel?

Undersøgelsen viste, at 20 % af de medvirkende børn havde et gennemsnitligt forbrug af håndholdte devices på 28 minutter.
Testen viste også, at jo mere ‘skærmtid‘ barnet blev udsat for, desto større forsinkelse var der i barnets verbale kommunikationsevne. Ikke i deres evne til social interaktion eller kropslige udtryk.
Rapporten konkluderer, at for hver 30 minutters skærmtid et barn under 2 år har, er der 49 % større chance for, at barnet udvikler tale senere end normalen.

Konklusionen er dog indledende, understreger Dr. Cathrine Birken, undersøgelsens spydspids fra det canadiske hold af videnskabsmænd og læger som står bag:

“It’s the first time that we’ve sort of shone a light on this potential issue, but I think the results need to be tempered (because) it’s really a first look.”

Citat fra CNN 

Eksperterne skifter mening

Det er værd at påpege, at American Academy of Pediatrics, som indtil sidste år afviste al brug af skærme for børn under 2 år, har ændret mening og nu anbefaler ‘kvalitets apps sammen med voksne’.
AAP har ellers i årevis været en hård modstander af børn og teknologi, så deres lempelse siger en del om, hvad udvikling der hele tiden foregår på området.

Så – skal vi være bekymrede?

Mit svar er nej men…
Der er sket en enorm udvikling med den håndholdte teknologi i den tid, hvor forskerne har været i gang. De satte ind lige omkring implementeringen af iPad 2, som var med til at gøre touch skærmen alle mands eje. Vores tilgang til teknologien har været præget af vores egen begejstring for de nye muligheder, som vi helt uden oplysning har kastet os ud i.

Mit men kommer frem her, hvor konsekvenserne af vores manglende viden uden tvivl har skabt problemer med vores udvikling – uanset alder.
Specielt vores små børn er utrolig følsomme overfor alle inputs. Derfor er det ikke svært at forestille sig, at forældre har ageret uagtsomt når det har handlet om deres børn og de nye digitale medier.

Ikke af ond vilje, men af manglende viden.

 

Generationen, som aldrig har kendt til andet

Generation Alpha, som de børn der er født efter 2010 kaldes, har aldrig kendt en verden uden den teknologi, som er alle steder.
Deres forældre har prøvet sig frem sammen med dem, og det er først nu, at vi er ved at have nogenlunde evidens for, hvad passiv konsumering af medier i børnehøjde kan gøre af skade.
Der vi dog gå årtier før, at vi ved hvad det har gjort ved generation Alpha og generation Z før.

Hvis vi bruger vores sunde fornuft er følgende dog klart:
Intet barn er i stand til, at forstå verden uden, at den oversættes af voksne. De har ingen forudgående viden om det de fødes ind i, og SKAL vejledes. Børnene skal digitalt opdrages fra dag 1, uanset hvad forældrene har af forudgående erfaring.

Præcis hvorfor de 20 % børn har udviklet færre verbale sprogfærdigheder end deres jævnaldrende, er svært at sige. Hvis de har oplevet meget interaktion med skærmen og mindre med mennesker, er det helt naturligt.
Jeg vil med min erfaring skyde på, at der ligger flere grunde bag barnets teknologibrug som derved berøre dets udvikling.
‘Skærmtid’ alene – et udtryk jeg gerne vil have stoppet hurtigst muligt – kan næppe forårsage så stor en forsinkelse i barnets udvikling.

Måske tager jeg fejl, men det vil tiden vise. I mellemtiden skal vi slå koldt vand i blodet og sørge for, at vores børn ikke bruger teknologien uden voksnes deltagelse.
Det er næsten altid vores brug eller misbrug, som ligger til grund for problematikker i udviklingen af både store og små.

 

Kilder til artiklen

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5173485/
https://www.healthychildren.org/English/news/Pages/Handheld-Screen-Time-Linked-with-Speech-Delays-in-Young-Children.aspx
https://www.facebook.com/time/videos/10154688442206491/
http://www.cnn.com/2017/05/04/health/babies-screen-time-speech-delays-study/index.html?ofs=fbia
http://www.telegraph.co.uk/science/2017/05/04/tablets-smartphones-damage-toddlers-speech-development/
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/05/170504083141.htm
http://www.expressen.se/halsoliv/halsa/barn/studie-barn-som-anvander-skarmar-borjar-prata-senare/

Pin It on Pinterest