Dit barn ser YouTube og du skal se med

Dit barn ser YouTube og du skal se med

Det der med YouTube…

Det forvirrer mange, specielt voksne, og reaktionen er ofte at de nedgør eller bagatellisere det som resultat.
Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har hørt voksne ytre varianter af ordene ”Der er jo ingen indhold” om børn og unges YouTube favoritter. Vi distancerer os med disse ord fra noget, der er en grundlæggende del af, at være barn og ung i dag.
At sige, at det er en dårlig ide, er vist årets underdrivelse. Tænk over det engang.
Vores børn og unge har adgang til en parallel verden, som de ikke føler at de kan tale med dem, der skal vejlede dem gennem livet om. En parallel verden som 70 % af 7-12-årige bruger hver dag.

En af de største danske YouTube og Snapchat influencers Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, fortæller om mødet med hans fans der glædestrålende får taget selfies med ham, mens forældrene højlydt fortæller at de ikke kender ham.
Det er bemærkelsesværdigt, at forældrene ikke engang har brugt 10 minutter på at stifte bekendtskab med barnets helt, men da den verden helten kommer fra virker så fremmed og uoverskuelig, lader mange være. De giver op på forhånd.

Du skal altså ikke se ALLE YouTube videoer

Men der er så mange……….

Som Rasmus ganske rigtig skriver, så kræver kendskab til børnenes verden ikke at man ’binge watcher’ alle afsnit af alle YouTubere. Det er der ingen der gør, selv ikke vores børn, for det giver ikke mening at se ting fra start til slut. YouTube videoer fra de kendte er ikke som en serie på Netflix, hvor du skal se med fra start til slut for, at forstå hvad der sker.
Det er situationsvideoer, taget ud af den hverdag som heltene har eller det emne, som de har valgt. De kan være gentagelser af tidligere videoer, som fik stor feedback eller som er populære udfordringer, kaldet challenges, såvel som ’det her er vigtigt for mig lige nu’ videoer.

YouTuberne er venner

I praksis lader vi vores børn og unge lege med nogen, som vi ikke har nogen anelse om hvem er. Noget, som meget få forældre ville lade deres børn hvis der var tale om fysiske venner. For YouTuberne er deres venner. Det er dem der giver dem ny information, fortæller dem om det der er oppe i tiden samt tager stilling til livets problemer og glæder.
Nogen af YouTuberne tager dette meget alvorligt og lever indhold, der er gennemtænkt med blik på deres status som rollemodeller. Andre er grundlæggende ligeglade eller rettere – de mener at man selv er ansvarlig for, om man ser det de laver. Hvilket de grundlæggende har ret i, men det er noget man kan bede af en voksen. Ikke af børn.
Vi kan ikke vælge vores børns venner men vi kan tage stilling til dem, og det er på tide at alle voksne med børnekontakt gør det. Ikke med ’dengang JEG var barn’ øjnene men med ’er det et rart menneske med nogle værdier jeg ikke har et problem med’.
Om det virker fjollet, indholdsløst eller andet er ikke et godt kriterie at bedømme YouTubere på. Det er ikke dig, der er i fokus. Det er barnet og den unge.

Hvem vil du have dit barn omgås?

Vurder YouTuberen som du vil barnets venner, vel vidende at du i sidste ende ikke kan bestemme.
Der vil være dem, som du mener er en dårlig indflydelse, men hvis de ikke er skadelige er de med til at udvikle barnet. Jo yngre de er, desto mere har du at sige om det. Husk, at oftest forbud fører til at specielt unge bare gør ting bag ryggen på deres forældre.
Mediet forsvinder næppe foreløbigt, og egentligt er disse råd gældende for alle sociale medier med børn og unges stjerner og helte.
De sociale medier har gjort det muligt at være sine idoler meget nær. Eller i hvert fald give indtrykket af at være nær. Modsat sangere og skuespillere er det forholdsvist nemt at møde de danske YouTubere, hvilket gør dem endnu mere tiltrækkende at følge og se op til.

Så start dialogen med dine børn. Brug 5-10 minutter på at se noget af det de vil anbefale dig, og undlad at tale nedsættende om det du ser.
Når du åbner op for børn og unges verden med et åbent sind, lukker de dig ind og begynder at dele det, der betyder noget for dem, med dig.
De ældre generationer har en tendens til ikke, at forstå de yngres kultur, så der er intet nyt i den afstandstagen der foregår.
Forskellen nu er blot, at en stor del af børn og unges verden foregår online, hvor mængden af tilgængelig information, mennesker og muligheder er enorm, og fremmed for mange voksne.

Kend ‘trafikreglerne’

Lakserytteren sammenligner det, at være tilstede med sit barn online som at lære dem trafikreglerne, og den analogi har jeg selv brugt i mange år.
Vi ville aldrig sende vores børn ud på deres cykler uden før, at have lært dem at cykle iført alskens sikkerhedsudstyr, og så først senere slippe dem løs.
På Internettets motorvej må mange lære regler og rammer løbende, og oftest af andre der er lige så rådvilde som dem selv.
En smule interesse fra forældre og andre voksne er alt det kræver, at give en god start på et liv, hvor det analog og digitale liv smelter mere og mere sammen.

Læs mere om YouTube

I de senere år er der begyndt at blive forsket i YouTube fænomenet på dansk jord. Den danske forsker Stine Liv Johansen har bl.a. gjort det til sin opgave at se på børn, unge og deres forhold til mediet, og kan efterhånden findes i en masse artikler om området. Bl.a. følger hun den yngste YouTube stjerne på dansk jord, Naja Münster, som er en del af en hel YouTube familie. 

Her er en række artikler, som kan give et bedre indblik i den verden, som mange voksne elsker at hade.

Din krop, dit valg – men internettet husker alt

Din krop, dit valg – men internettet husker alt

Jeg er gået i gang med en debat som ikke kan vindes.

En debat, som rammer lige i kernen af #metoo, de 1000 sigtede i Umbrella sagen og lignende temaer, der har præget vores mediebillede længe.

Det er ikke en debat, som skal vindes, da det vil betyde at nogen taber og i denne situation kan vi ikke tillade os, at have tabere. Dertil er det for vigtigt.

Så, hvad drejer det sig om? Lad mig starte der, hvor jeg for første gang valgte at kommentere en andens kvindes billede på Instagram.

(mere…)

Når børn og unge deler ulovligt

Når børn og unge deler ulovligt

Det har længe været et af de kæmpe problemer blandt unge på nettet; evnen til, at dele meget intime billeder og videoer uden samtykke.

Nu er en henvendelse fra Facebook ført til Danmarks hidtil største sag om ulovlig billed/ videodeling blandt unge.

Og undskyld mit sprog – men det var fame på tide.

Selv før Emma Holten blev et af Danmarks første synlige ofre, har internettet været fuld af denne slags ulovlig deling, og politiet har i høj grad været magtesløse. Det er nemlig ekstremt organiseret, men popup grupper, der lukker næsten med det samme og kun lige er åbne længe nok til, at der kan deles billeder.

I oktober var jeg til et møde hos Børns Vilkår, hvor snakket bl.a. faldt på denne enorme problematik. Her fik jeg et kort glimt ind i en af disse grupper, og det var ikke et behageligt et af slagsen.

Ikke, at det som sådan kom bag på mig, da jeg har studeret fænomenet og dets indvirkning på de unge i mange år. Jeg har bare aldrig haft adgang til en af grupperne før. Det er ikke noget man får nemt, og som udefrastående er det ikke ufarligt at forsøge optrævling af den slags. De 99 % af brugerne er ‘bare’ almindelige mennesker, men den sidste 1 % er blandt de værste af de værste.

Mange af de unge er ikke det,som jeg vil kalde bevidste lovbrydere. De følger en strøm, som er i deres samtid, og udnytter den fordi den er der. Meget af den slags opførsel skyldes, at vi har svigtet dem i deres digitale opdragelse, og ladt dem i stikken så de måtte finde ud af ting selv.

Jeg har talt om det mange gange – det er som fluernes herre. Blind leder blind. Børn og unge, som ikke har haft nogen i ryggen til, at hjælpe dem med at stoppe i tide. For vi voksne vidste ikke bedre. Vidste ikke hvordan.

Den slags er ikke længere gangbart, og nu skal vi sætte ind. Politiet er i gang, og forhåbentlig er dette ikke den sidste sag.

“Men hvad er det egentlig du arbejder med…?”

“Men hvad er det egentlig du arbejder med…?”

Efter, at jeg startede som deltidsselvstændig i 2012 er det et af de spørgsmål, som jeg oftest får og, som jeg knapt ved hvad svaret er på.

Ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg laver. Jeg er bare ikke en ‘put i en enkelt boks’ typen, og har det med at inkludere alt jeg føler er relevant.

Siden min indtrædelse som fuldtidsselvstændig i midt 2016 er det ikke blevet nemmere, men jeg forsøger da.

Normalt er første del af mit svar;
Den korte udgave er, at jeg er specialist og ekspert i børn og IT med et 360 graders blik.”
Efter den sætning er der normalt behov for uddybning, og så klapper fælden. For, vil folk vide hvad jeg er, eller hvad jeg arbejder med?

Hvis jeg lægger ud med hvem er jeg, bliver folk ofte lidt forvirrede;

  • meget eklektisk,
  • autodidakt computernørd, der har siddet fast ved en siden 1990,
  • lidt for kreativ ‘multikunstner’,
  • Rudolf Steiner uddannet pædagog (den slår gerne folk lidt ud, da computernørd og Steiner virker meget fjernt fra hinanden for mange. Bare ikke for mig),
  • skole- og SFO pædagog,
  • underviser, foredragsholder samt konsulent og udvikler,
  • ekspert i piger og tech (hvilket er grunden til, at jeg stiftede DigiPippi),
  • plus en der ikke kan lade være med at tale og skrive om det hele. Gerne med mange kreative ordsammensætninger og brændende passion.

Det er ikke nemt at putte på ens businesskort.

Af den grund ender svaret tit med at være;
Jeg arbejder med alt der har med vores digitale og teknologiske samfund at gøre, med udgangspunkt i vores børn – fremtidens voksne.

Dette gør også, at min målgruppe ikke ligefremt et snævert felt, men fællesnævneren er altid mennesker, som vil gøre verden til et bedre sted for vores børn.
Mine kunder og samarbejdspartnere er derfor politikerne, ministerier, virksomheder, kommuner, uddannelsesinstistutioner, lærere og pædagoger, ungerne selv samt deres forældre.

Vil du gøre brug af min eklektiske erfaring, kan du med fordel kontakte mig og høre nærmere. Læs evt. mere om mine kerneydelser indenfor foredrag, konsulentvirksomhed, forfatterskab og undervisning på http://paedagonok.evafog.dk/#ydelser.

Pigen med noget på hjertet

Pigen med noget på hjertet

Selvportræt af Julie

Julie er som sådan en helt almindelig pige på 16 år. Der, hvor hun adskiller sig fra hovedparten af andre teenage-piger er, at hendes liv har været hårdere end noget barn i Danmark burde opleve. Siden hun var 9 år, har hun været på opholdsteder udenfor familien. Vi mødtes første gang i juni.

Før sommer startede jeg et samarbejde med Dell EMC om Hylleholt Opholdssted for piger i Faxe Ladeplads.

Et sted, hvor piger mellem 13 og 22 år bor, når det ikke længere er muligt at bo fast hjemme. Fælles for dem er, at de har oplevet svigt gang på gang, og derfor er endt i kategorien ‘svigtede børn og unge’. Jeg tog derned for, at holde et oplæg for pigerne.
Målet: At give dem muligheden for, at få bare lidt af magten tilbage over deres ofte magtesløse liv.
Midlet: Teknologi.

Denne artikel er lavet med samtykke fra Julie – en af de modigste piger jeg længe har mødt.

(mere…)

Pin It on Pinterest

Share This