Jeg kan ikke sige mig fri for at have grædt en smule, da ‘mine’ 3. klasser sagde farvel til os.
Klubben kalder, og selvom det ikke er første eller sidste gang, er det svært når en æra ender.

Rigtig mange af ‘mine’ store unger, som trofast er dukket op hver eneste uge, er nu stoppet.
Alva og Lilli, stop motion pigerne.
Erik og Sam, Mindstorms og MineCraft drengene.
Jose, Laura, Lærke, Clea, Mathilde, Kornelia, Oliver, Leo, Carl… Jeg kunne blive ved.

De har beriget og udviklet mit liv i 2 år, og tager nu videre for at berige andres.
De har som altid en speciel plads i mit hjerte.

Nu er der selvfølgelig de andre, både ‘gamle’ som nye.
Majbørnene har indtaget SFO’en med spændte sind og lige så spændte forældre.
0. klasserne må nu komme på mit værksted og deltage. Noget, de har glædet sig til det sidste halve år!

Med hver årgang kommer nye muligheder, udvikling af allerede prøvede og gentagelse af successer.

Livets gang i en SFO.
Så kan jeg kun glædes, når kærligheden er gengæld.

20140502-102518.jpg

Det bliver ikke lettere at sige farvel fremover, men jeg gør det gerne for at lære dem at kende, om så det blot er i nogle år!
Og så kommer de jo og besøger os hele tiden 🙂 Der er kram, når vi mødes i skolegården, og det er et privilegium fortsat at blive holdt opdateret om deres liv og have deres tillid.

Mit job er nu ikke så værst.